Om SHINE akademiet

Hos SHINE akademiet brænder vi for højtbegavede børn og for at gøre en forskel i grundskolen. SHINE akademiet er stedet, hvor du ONLINE kan dygtiggøre dig i forhold til højtbegavede børns læring og trivsel. Vores ønske er, at langt flere skoler og kommuner får den nødvendige viden til at identificere og undervise højtbegavede børn.

For at gøre det let og fleksibelt at blive klogere på højtbegavede børn, er alle vores kurser online. Det betyder, at du kan tilgå dem, når og hvor det passer dig. 

Højtbegavede børn med en IQ på 125 og derover udgør cirka 5 % af en årgang. Det svarer til, at der i gennemsnit sidder en til to højtbegavede elever i hver klasse, som har brug for flere og andre udfordringer end klassekammeraterne. Får de ikke det, risikerer omkring 40 % af dem at ende i mistrivsel. Det tal kan du være med til at ændre på.

Vores kurser hjælper dig med at identificere hvem i klassen, der muligvis er højt begavet, og giver dig metoder og værktøjer, der styrker din undervisning og skole-hjem-samarbejdet. 

 

TOPBILLEDE-meddetaljer-03

Vores vision

Visionen med SHINE akademiet er at sikre højtbegavede børns læring og trivsel. 

HVEM ER VI?

SHINE akademiet er stiftet af Rikke Christensen og Lotte Ludvigsen

Rikke Christensen har mere end 20 år erfaring med børn og læring i grundskolen og har en solid erfaring som både lærer og leder. Hun er uddannet lærer fra Frederiksberg seminarium og har læst projektledelse på Roskilde universitet. De seneste 7 år har hun arbejdet specifikt med højtbegavede børns læring og trivsel og driver desuden konsulentvirksomheden Clever Consulting.

Lotte Ludvigsen er Cand. scient. i Matematik/Datalogi og kommer fra en stilling som Produkt og Innovationsdirektør hos Edulab/ MatematikFessor.dk

SAMARBEJDE OG PARTERSKABER

Hos SHINE akademiet ønsker vi, at viden om højtbegavede børn kommer ud til så mange som muligt. Jo flere der er med til at gøre en forskel, jo større er sandsynligheden for, at højtbegavede børn trives. Derfor er vi optaget af værdiskabende samarbejde og partnerskaber med både kommunale og private aktører.


Autoriseret psykolog Dea Franck
Dea Franck har været med til at udvikle SHINE Intelligenstjek til undervisere i grundskolen. Dea er privatpraktiserende psykolog med speciale i testning, udredning samt terapi med højtbegavede børn

Ønsker du et samarbejde med SHINE akademiet, kan du kontakte os på kontakt@shineakademiet.dk

SHINE akademiet - Samarbejdspartnere

SHINE akademiets nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev i bunden af siden og bliv blandt de første til at høre, når SHINE akademiet kommer med nyt. 

Scroll til toppen